Lægestregbælg virker på blodsukkeret!!!
Lægestregbælg har også en forebyggende effekt overfor følgesygdomme af diabetes, fordi følgesygdommene skyldes for højt indhold af fedt og sukker i blodet.
De fleste ved, at diabetes sygdommene skyldes ubalancer i stofskiftet pga. mangel på insulin eller nedsat funktion af insulinen og som følge heraf problemer med svingninger i blodsukkeret. Det er vigtigt at slå fast, at insulin er et hormon, som signalerer antistress. Dvs. at insulin signalerer, at der ikke er brug for så meget lettilgængeligt energi og at kroppen derfor godt kan oplagre den ”fri energi”, som primært består af sukker og fedtsyrer, i lagre i cellerne. Insulin fremmer således oplagring af de små molekyler: sukker, fedtsyrer og aminosyrer i større enheder, som glykogen, fedt og proteiner.
Lægestregbælg er en gammel dansk urt, som er kendt for sin stabiliserende virkning på blodsukkeret. F.eks. er lægemidlet metformin, der benyttes af Type 2 diabetes patienter, skabt ud fra aktivstoffet galegin i lægestregbælg.
Galegin påvirker blodsukkeret på flere forskellige måder:
· Galegin fremmer effekten af insulin
· Galegin stimulerer de insulinproducerende ß-celler i bugspytkirtlen
· Galegin hæmmer dannelsen af sukker i leveren
· Galegin forsinker optagelsen af sukker fra tarmen
Diabetes 2 patienter har en nedsat funktion af insulin. Galegin fremmer effekten af insulin, og har derfor en blodsukkersænkende effekt. Når effekten af insulin fremmes, betyder det, at der optages mere sukker i form af glykogen i cellerne, og blodsukkeret falder.
Galegin stimulerer desuden ß-cellerne i bugspytkirtlen, som er de insulinproducerende celler. Det betyder, at kroppen producerer mere insulin ved indtagelse af lægestregbælg.
Ydermere har galegin den effekt, at nedbrydningen af glykogen til sukker i leveren hæmmes, denne proces kaldes gluconeogenesen.
Blodsukkersvingninger giver øget appetit og bevirker en øget og uregelmæssig fødeindtagelse, og derfor har mennesker med diabetes 2 svært ved at holde vægten. Galegin forsinker sukkeroptagelsen fra tarmen. Det medfører, at svingningerne i bloksukkeret mindskes, idet optagelsen af sukkeret bliver fordelt over længere tid. Forsøg har vist, at sukkerindholdet i serum reduceres ved indtagelse af lægestregbælg, hvilket medfører, at kropsvægten reduceres.
Lægestregbælg har en hæmmende effekt på blodkoagulationen, hvorved risikoen for blodpropdannelse mindskes.
