Perikum
Prikbladet perikum er en flerårig plante med stilke på 30-90cm. Blomsterne er gule, de sidder i små klaser, og planten blomstrer fra juni til august. Perikon er almindelig på halvtørre, græsklædte områder i Danmark.
Prikbladet perikum kan sås i drivhus i marts og april, eller direkte på friland i maj. Planterne skal udplantes til en afstand på ca. 25cm. de vokser bedst på solrige steder.
