Proteiner eller kulhydrater
Hvis valget står imellem 1 stykke flutes (30g) eller en bøf af magert oksekød på 600g (!), så vælg bøffen. Den feder mindst.
Jeg læste for nogle år siden et læserbrev, skrevet af en gammel landmand, som i anledning af fedmedebatten skrev: ”Under krigen fodrede vi grisene med hvede og skummetmælk, og de blev enormt fede. Det kan da ikke undre nogen, at børnene også bliver fede, når vi nu fylder dem med sandwich og skummetmælk”. Hvor har han ret.
De nyeste forskningsresultater efter fodringsforsøg med mus og rotter viser, at de dyr, der får en diæt med hhv. 30% majsolie og 54% let omsættelige kulhydrater bliver umanerligt fede, hvorimod de dyr, der får 30% majsolie og 54% protein forbliver slanke. Eneste forskel på de to diæter er mængderne af de let omsættelige kulhydrater og af protein. Faktisk er det sådan, at de dyr, der får diæten med kulhydraterne kun skal indtage 313 kilojoule for at tage 1g på i vægt, hvorimod de dyr der får den proteinholdige diæt kan spise 3513 kilojoule før de tager 1g på. Med andre ord: Du kan spise 13 gange så meget protein, som let omsætteligt kulhydrat.
