Djævleklo
Harpagophytum procumbent
Djævleklo stammer fra Kalahari-ørkenen i det sydlige Afrika. Planten er flerårig og har en meget krybende vækst. Den kan blive op til 2 m lang og har store trompetformede blomster. Plantens navn henfører til frøenes spredning, fordi der er små kløer på frøene, som kan hænge fast i pelsen på dyrene.
Planten er meget svær at dyrke udenfor dens udbredelsesområde og den må derfor importeres fra Sydafrika. Den vigtigste droge er rodknoldene, som indeholder harpagosider.
Harpagosider virker både inflammationshæmmende og smertestillende overfor leddegigt, slidgigt, ledinflammation, seneskedehindebetændelse, myoser og lignende.
Forsøg med djævleklorod
Forsøg med djævleklorod viser, at op til 70 % af de testede patienter der har smerter i ryg, hofte og knæ har gavn af roden.
Djævleklorod hæmmer syntesen af prostaglandiner. Derudover stimulerer urten fordøjelsen og næringsoptagelsen
har en fremmende effekt på både mavesækken og galdeblæren. Leddegigt påvirkes af dårlig fordøjelse, og det er en af grundene til, at djævleklorod er så effektiv mod reumatiske lidelser.
ß-sitasterol er også et aktivt stof i djævleklorod. ß-sitasterol er betændelseshæmmende, men de aktive stoffer virker kun i samspil med de stoffer der ellers er i djævleklorod.
